Doo-US, Just Doo It og Dr. Doolittle – Vi besøgte den ukendte, underlige by Doo Town i Australien
- Charlotte Lynge

- 12. jan. 2019
- 3 min læsning
Opdateret: 18. jan. 2019

Vi gik på opdagelse i Tasmaniens skøreste by, hvor alle husene hedder noget med doo.
”Se! Det der hus hedder Gunnadoo som i I’m gonna do”, udbryder jeg. Vi sætter farten ned, mens vi fortsætter af Blowhole Road. Det er efterhånden lidt over en time siden, at vi kørte fra hovedstaden, Hobart, på den australske djævle ø, Tassie, som de lokale kalder den.
Hvor end jeg kigger hen, bliver mit syn mødt af frodig natur, krystalklart hav og bjerge, der tordner majestætisk op i horisonten. Vi stopper bilen og bliver ramt af varmen med et brag, da vi træder ud. Det er overskyet, men på trods af dét har temperaturen efterhånden oversteget 25 grader. Vi begiver os op ad Tasman Arch Road, hvor Doo-husene titter frem som små paddehatte på en sommereng. Vi er endelig fremme ved den mærkværdige by Doo Town.
Doo Town ligger på østsiden af den tasmanske halvø, Tasman Peninsula, blot en spyklat fra byen Eaglehawk Neck, der forbinder halvøen med resten af Tasmanien. På trods af en placering helt tæt på nogle af Tasmaniens største seværdigheder er Doo Town stadig en forholdsvis ukendt, lille flække.

Med en beliggenhed i den sydlige del af Pirates Bay, betyder det, at seværdigheder som the Blowhole, Devil’s Kitchen og Tasman Arch kun er en kort biltur væk. Blot en halv times køretur væk fra byen ligger historiske Port Arthur, der er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Og det er netop på vej ud til Port Arthur, at vi har taget en afstikker, og derfor nu befinder os i byen.
Vi er efterhånden kommet igennem de mange doo-navne på Tasman Arch Road. For enden ad vejen klods op ad indgangen til en nationalpark ligger der en babylyseblå hytte med skriften Doo F**K All påskrevet. Jeg læser teksten igen og sikrer mig, at jeg ikke har læst forkert. Jeg trækker på smilebåndet og tænker i mit stille sind, at denne by uden tvivl er én af de mest absurde og samtidig sjoveste ting, jeg har oplevet i løbet af min Tassie-tur.

En mere end 80 år gammel tradition
Det var den australske arkitekt Eric Round, der tilbage i 1935 startede doo-traditionen, da han navngav sit hus Doo I. Hans nabo, Charles Gibson, responderede ved at navngive sit hus Doo Me. Det tredje hus i doo-rækken kom til at hedde Doo Us. Siden da har folk i den lille by taget traditionen til sig, og i dag hedder stort set alle husene et navn, hvor doo indgår. Listen med doo-navne vokser stadig, og nogle af de sjovere navne på listen er blandt andet Doo Come In, Doo-All, Doo-ing it easy, Kakadoo og Doo Luv It.

Oprindeligt blev området grundlagt i 1830’erne som en unavngivet tømmerplads. Med tiden udviklede området sig til et lokalsamfund bestående af små, primitive hytter. Byens primitive oprindelse kan stadig fornemmes i dag, da flere af husene i byen minder mere om små hytter end reelle huse. Dog ligger der også flere nybyggede villaer i byen, hvor især Dr. Doolittle skiller sig meget ud fra resten, med sin nymalede, mørke facade, store træveranda og snorlige forhave.
Byen beriger besøgende med prisbelønnet fiskeret
Man kan ikke ligefrem udnævne Doo Town til at være et madmekka for foodies, da der ikke findes mange spisesteder i byen. Det betyder dog ikke, at man ikke kan finde lækker mad. I 2015 blev Doo Towns fish and chips nemlig kåret til Tasmaniens bedste af the Tasmanian Seafood Industry Council. Den prisbelønnede ret finder du hos madboden Doo-lishus, der typisk er placeret på parkeringspladsen ved the Blowhole fra september til april. Foruden fish and chips sælger Doo-lishus blandt andet også hummere, østers, kanintærter, bærkompot, is og smoothies.
Tager man i stedet til den større naboby Eaglehawk Neck, der ligger blot 10 km fra Doo Town, vil man støde på et større udvalg af spisesteder. Prøv fiskerestauranten Pavement Restaurant eller caféen Havnabite Tucker Spot.
Det er endnu ikke muligt at overnatte i ukendte Doo Town, men få kilometer væk findes der et hav af overnatningsmuligheder. Book en overnatning på Eaglehawk Pavilions med udsigt over smukke Pirates Bay, eller prøv i stedet at leje en overnatning via udlejningsportalen Air BNB, hvor der findes flere budgetvenlige muligheder. Hvis frisk natur og mad over bål er mere tiltrækkende, findes der også campingpladser i området som for eksempel Fortescue Bay Camping Ground i den nærtliggende Tasman National Park.

Jeg suger de sidste doo-indtryk til mig, tømmer mit isbæger for den sidste dråbe smeltede vaniljeis og vender atter tilbage til bilen, før vi fortsætter til næste stop på dagens rute, Port Arthur.
OBS: Artiklen var oprindeligt publiceret i ALICE Magazine. Artiklen er genpubliceret her, da det oprindelige weblink ikke længere er i brug.



Kommentarer